P. S. Swingband

P.S. Swingband har hentet inspiration fra Svend Asmussen og den legendariske gruppe Quintette of the Hot Club de France. Sidstnævnte gruppe bestod af den autodidakte gypsy-guitarist Django Rheinhardt og den klassisk uddannede violinist Stéphane Grapelli. P.S. Swingband lægger vægt på tæthed, spilleglæde og overraskelser, men er hele vejen igennem loyale overfor den originale spillestil. Melodien og sangen har en fremtrædende plads i numrene i respekt for de komponister og forfattere, der har skrevet dem. Men formen på numrene, sounden og tempi fastsætter og fremfører de helt i deres egen humørfyldte stil. Bandet har en smittende spilleglæde, spontane indfald og en indbyrdes dynamik, der kan mærkes udover scenekanten.
Line up: Per Sørensen guitar, Torben Nickelsen bas, Esben Kjær violin og Kim Mouritzen guitar.